Handelsbetingelser

Forretningsbetingelserne er gældende ved enhver aftale mellem Nowonline (”NowOnline”) og kunden (“Kunden”), hvorfor det anbefales, at De som kunde læser betingelserne grundigt igennem.

Generelt

1.1 Det er vigtigt at din hjemmeside virker på alle platforme, for at give dine besøgende den bedste oplevelse, og holde dem på siden.
Vi sørger for at din hjemmeside virker på alle enheder så dine besøgende har lyst til at blive hængende.

Aftalegrundlaget

2.1 Betingelserne udgør sammen med NowOnlines tilbudsmateriale, inkl. mailkorrespondance og ordrebekræftelser, det samlede aftalegrundlag for NowOnlines salg og levering af serviceydelser til Kunden. Nedenfor i pkt. 3 beskrives de typiske services, som NowOnline tilbyder.

2.2 Kundens køb af en service kan ske ved både skriftlig og mundtlig accept af NowOnlines tilbud.

Kundens angivelse af særlige vilkår i e-mails mv. anses ikke som en fravigelse af betingelserne, medmindre NowOnline udtrykkeligt og skriftligt har accepteret disse.

Services

Hjemmeside og webshop (Webløsning)

3.1 NowOnline leverer en Webløsning udarbejdet i open source CMS’et WordPress. Nowonline har lavet ”Wordpress”, som er en sammensætning af WordPress, webshopsystemet WooCommerce (såfremt man har købt en webshop), et tema og udvalgte plugins. Det betyder, at Kunden får bedst mulige funktioner og muligheder, som anbefales af NowOnline. Kunden kan efterfølgende let redigere, vedligeholde og videreudvikle Webløsningen.

3.2 Kunden modtager efter en dialog med NowOnline en fast pris (fremgår af tilbudsmaterialet/ordrebekræftelsen), som baseres på NowOnlines vurdering af, hvor lang tid det tager at lave Webløsningen og dens omfang bl.a. ud fra antal undersider. Kunden vil ikke uden forudgående aftale modtage ekstra opkrævning.

3.3 Har Kunden ønsker til specifikke funktioner, som ikke er i WordPress, eller ønsker til udvidelser af opgaven undervejs, f.eks. funktioner eller øget omfang af Webløsningen, vil det øge opgavens omfang, og Kunden vil kunne vælge, om Kunden ønsker at tilkøbe de antal timer, der kræves for, at NowOnline kan udføre dette.


3.4
Kunden vil efter opgavens start have en dialog med en designer hos NowOnline omkring Webløsningens design, som Kunden efterfølgende vil kunne få rettet, indtil Kunden er tilfreds. Kunden vil ikke kunne afvige markant fra det oprindeligt aftalte design efterfølgende uden at foretage tilkøb af timer. Den løbende korrigering af designet vil i øvrigt ske efter et


3.5
 Webløsningen er funktionel på gængse nyere enheder, som er 2 år eller nyere samt seneste version af browsere, som driftes.


3.6
En Webløsningsopgave forventes at tage højest 30 dage. De 30 dage begynder at løbe ved accept af opgaven.


3.7
 Betaling forfalder i 2 rater – 1. rate ved igangsættelse af opgaven og 2. rate ved overdragelse af Webløsningen eller efter 30 dage. Såfremt Kunden ikke betaler 1. rate rettidigt, forfalder 2. rate samt evt. aftalte abonnementer straks til betaling, og NowOnline kan kræve betaling ved inkasso, jf. pkt. 7.4, af både 1. og 2. rate samt evt. abonnementer. Såfremt at en forsinkelse af opgaven skyldes Kundens forhold, er NowOnline efter forløbet af de 60 dage således berettiget til – efter at have rykket Kunden én gang – at overdrage Webløsningen og fakturere Kunden.


3.8
 En overdragelse af Webløsningen betyder, at Kunden får login til Webløsningen. Det vil enten ske når 1) opgaven afsluttes, og Webløsningen er online på Kundens domæne, eller 2) når Kunden ønsker at lægge indhold, såsom produkter, ind på et test-domæne, og NowOnlines arbejde er udført foruden at lægge den online på Kundens domæne og andre småting, eller 3) NowOnline ikke modtager svar fra Kunden og derfor vurderer, at Kunden ikke har interesse i at færdiggøre Webløsningen.

Support af Webløsning

4.1 Support er et abonnement, som automatisk fornyes, som indebærer opdateringer af ”Wordpress”, løbende overvågning af Kundens webløsning samt adgang til NowOnlines support på telefon og mail såsom hvordan Kunden kan redigere Webløsningen ift. tekst og billeder. Mængden af support sker efter et rimelighedsprincip. Ønsker Kunden, at NowOnline udfører konkrete opgaver på Webløsningen, anses dette som arbejde udenfor supportaftalen, og der faktureres særskilt, se på pkt. 3.5. Prisen på ydelsen afhænger af Webløsningens omfang og vil fremgå af tilbudsmaterialet. Når Kunden køber denne aftale gennem NowOnline, er NowOnline databehandler for Kunden. Se hertil vores databehandleraftale.

4.2 NowOnline kan ikke drages til ansvar for nedetider, som skyldes NowOnlines serverleverandørs forhold, ligesom NowOnline ikke kan garantere specifikke oppetider for Kundens Webløsning.

 

4.3 Det primære ansvar for Webløsningen påhviler Kunden. NowOnline bestræber sig dog på at udbedre evt. fejl forårsaget af Kunden selv eller tredjepart, herunder personer, plugins og services, men er ikke forpligtet hertil. Udbedring af sådanne fejl faktureres særskilt.

 

4.4 For opsigelsesperiode se pkt. 8.

Online markedsføring

5.1 Servicen ”Online markedsføring” er et abonnement, som automatisk fornyes, da resultater med online markedsføring bedst sker ved løbende optimeringer. Med et markedsføringsabonnement vil NowOnline bistå Kunden med at opnå et øget salg af Kundens produkter og/eller ydelser. Dette gøres igennem medier såsom Google Ads, SEO og annoncering på sociale medier.

5.2 Kunden vil indledningsvist have en dialog med NowOnline omkring indsatsen. Kunden vil herefter modtage en pris, som baserer sig på NowOnlines estimering af, hvor mange timer indsatsen vil tage at udføre på månedsbasis. Denne pris er fast, og Kunden vil ikke modtage yderligere opkrævning, medmindre andet aftales. NowOnline vil herefter eksekvere strategien og løbende optimere i samarbejde med Kunden. Kunden vil modtage løbende skriftlige og/eller telefoniske rapporteringer over, hvordan det går. Såfremt Kunden undervejs øger indsatsens karakter, og arbejdets omfang øges for NowOnline, vil NowOnline tilbyde Kunden at opgradere aftalen og det månedlige antal timer, således at det stemmer overens. 

5.3 At få succes med online markedsføring kræver et samarbejde, og for at opnå bedst mulige resultater vil Kunden skulle give NowOnline inputs til markedsføringen baseret på Kundens viden om Kundens forretning. Kundens endelige resultater vil i høj grad være afhængig af, hvor attraktiv Kunden og dens forretning er på markedet, hvorfor NowOnline ikke kan stille nogen garanti for specifikke resultater.

5.4 For opsigelsesperiode se pkt. 8.

Enkeltstående services

6.1 Nowonline tilbyder Kunden enkeltstående opgaver såsom grafik, webudvikling, ekstra funktioner, tekstforfatning, redigering på Kundens Webløsning, ekstra rettelser af Kundens Webløsning mm., på timebasis.

Priser, fakturering og betaling

7.1 NowOnline oplyser priser i sit tilbudsmateriale til Kunden.

7.2 Alle oplyste priser er angivet i danske kroner og eksklusive moms. NowOnline forbeholder sig retten til at justere priser mod forudgående varsel.

7.3 Faktura vil blive faktureret med 8 dages betalingsfrist.

7.4 NowOnline er berettiget til uden varsel at holde sin ydelse tilbage og/eller ophæve aftalen i tilfælde af misligholdelse af betaling.
Manglende betaling vil efter 3 mdr. sendes til inkasso.
Alle priser fremgår af den til enhver tid gældende prisliste eller af et konkret tilbud udarbejdet individuelt mellem kunden og Nowonline. Alle priser angives i danske kroner og er eksklusiv moms, med mindre andet er anført. Der tages forbehold for ændringer i moms, skatter, afgifter, samt trykfejl eller ændringer i brochurer, skriftlige tilbud og øvrigt salgsmateriale.
Ved enkeltstående opgaver/aftaler over 10.000 kr. excl. moms. betales et a-kontobeløb svarende til ca. 50% af det samlede beløb inden opstarten af opgaven, og et a-kontobeløb svarende til ca. 50% af det samlede beløb ved afrunding af opgaven.
NowOnline forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købssummen, samt eventuelle renter og omkostninger, er betalt fuldt ud.

Opsigelse

8.1 Opsigelse skal ske skriftligt og tydeligt til kontakt@NowOnline.dk og med så tilstrækkelige oplysninger om Kunden, at NowOnline kan identificere Kunden og aftalen, som opsiges. Desuden skal der altid nævnes hvilke services, der opsiges for.

Kundens rettigheder og forpligtelser

9.1 Kunden er ansvarlig for at stille de nødvendige materialer og oplysninger til rådighed for NowOnline, og at dette sker rettidigt, så NowOnline kan levere den aftalte serviceydelse til Kunden rettidigt. Sådanne materialer og oplysninger kan være tekst og billeder til Webløsningen eller til annoncer til sociale medier. NowOnline gennemgår ikke de modtagne materialer og oplysninger, herunder ift. kommentering af tekster, stavekontrol eller komprimering af billeder. Sådan bistand vil betragtes som ekstra arbejde, der faktureres særskilt.

9.2 Når NowOnline har overdraget Webløsningen, jf. pkt. 3.7, har Kunden 30 dages reklamationsret, hvor Kunden har mulighed for at påpege mulige fejl og mangler ved Webløsningen, som ønskes udbedret. Reklamationer indgivet efter 30 dage fra overdragelsen faktureres særskilt. Reklamationsretten omfatter eks. ikke fejl eller mangler, Kunden selv har forårsaget, eller som er ønskede funktioner, der ikke oprindeligt var omfattet af opgaven.

Ophavsret

10.1 Ophavsretten til eks. den overdragede Webløsning tilfalder NowOnline. NowOnline må til enhver tid benytte komponenterne i andre sammenhænge, herunder ift. idégrundlag, funktionalitet og design.

10.2 Efter overdragelse af eks. Webløsningen tilfalder alle øvrige immaterielle rettigheder Kunden, herunder en tidsubegrænset brugsret bl.a. til det benyttede WordPress. Kunden har således ret til bl.a. at bruge, ændre, videreudvikle, kopiere, overdrage og markedsføre Webløsningen og ethvert af dens elementer på såvel internettet som andre medier.

10.3 Kunden har ansvaret for, at materiale og oplysninger, som Kunden leverer til NowOnline, ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ophavsret, og at Kunden er berettiget til at bruge materialet. Såfremt materiale er udviklet af tredjemand, skal Kunden gøre NowOnline opmærksom herpå og oplyse om evt. licensbetingelser for det pågældende materiale til NowOnline.

Fortrolighed

11.1 NowOnline forpligter sig til at hemmeligholde enhver oplysning om Kundens forretningskoncepter, forretningsforbindelser, samt oplysninger af økonomisk eller strategisk karakter om Kunden, som i forbindelse med parternes samarbejde måtte komme til NowOnlines kundskab.

11.2 NowOnline har ret til i eget markedsføringsmateriale at benytte Kundens navn, markedsføringsresultatet og Webløsning som reference.

NowOnlines ansvar

12.1 NowOnline forpligter sig til at levere til den aftalte tid, såfremt Kunden overholder det aftalte. Dog tager NowOnline forbehold for sygdom og andre pludseligt opståede nødsituationer, force majure og lignende uden for NowOnlines kontrol, som NowOnline ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have indgået eller overvundet.

12.2 NowOnline er ansvarlig over for Kunden for serviceydelserne efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, som fremgår af aftalen og disse betingelser.

12.3 NowOnline kan ikke drages til ansvar i noget tilfælde for indirekte tab, herunder – men ikke begrænset til – driftstab, tidstab, følgeskader, avancetab, datatab, goodwilltab, omdømmetab mv., som Kunden måtte lide.

12.4 Kundens erstatningskrav over for NowOnline kan under ingen omstændigheder overstige summen af projektets samlede pris eller summen af Kundens betalinger for de seneste 6 måneders services iht. den mellem parterne indgåede abonnementsaftale. Hvor det er relevant, har NowOnline ret til regres mod den, hvem NowOnline finder ansvarlig.

12.5 NowOnline kan således ikke drages til ansvar i eks, men ikke begrænset til, følgende tilfælde:
– Såfremt Kundens Webløsning har nedetid som følge af hosting eller fejl, kompatibilitetsproblemer og andre problemer med WordPress, herunder hvis Webløsningen lavet af NowOnline skal lanceres og erstattes med det eksisterende indhold på et webhotel samt ved redelegeringer af domæner eller ændringer i DNS, eller hvor NowOnline har fået til opgave at udbedre fejl, lave nye ting eller generelle ændringer på Webløsningen.
– Såfremt Kunden oplever faldende placeringer på søgemaskiner, såsom Google, ved udarbejdelse af en ny Webløsning samt implementeringen/lanceringen heraf hverken før, under eller efter.
– Hvor NowOnline er behjælpelig med generel vejledning, herunder hvor vejledningen er relateret til juridiske spørgsmål og problemstillinger. Kunden kan ikke støtte ret på sådan generel vejledning og rejse krav mod NowOnline. NowOnline yder ikke juridisk rådgivning og anbefaler derfor, at Kunden søger fagkyndig juridisk rådgivning.
– Forhold som er uden for NowOnlines kontrol, såsom nedbrud af eller svigtende adgang til Webløsningen, strømafbrydelser eller problemer med internetforbindelsen, hærværk på systemet – både fysisk, computervirus og hacking – eller misbrug af personoplysninger.

12.6 Såfremt NowOnline byder ind på et projekt eller opgave, som det viser sig ikke kan laves, forholder NowOnline sig retten til at annullere aftalen i sin helhed eller den del af opgaven, som ikke kan laves, mod at tilbagebetale det betalte eller en del heraf til Kunden.

GDPR

13.1 I det omfang NowOnline modtager personoplysninger fra Kunden som led i indsamlingen af relevante kundeoplysninger (“Personoplysningerne”), vil disse blive behandlet sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende dansk ret og EU-lovgivning. NowOnline må kun anvende Personoplysningerne til de formål, som de er indsamlet til.

13.2 NowOnline anvender tredjeparter til behandling af alle eller dele af Personoplysningerne i det omfang, det er nødvendigt for at kunne udføre de aftalte serviceydelser. Når NowOnline eks. leverer en WordPress Webløsning, er NowOnline ikke databehandler for Kunden. Kunden er således dataansvarlig for Webløsningen og skal selv sikre, at Kunden lever op til reglerne om behandling af persondata, herunder ved at indgå databehandleraftaler med de databehandlere, som Kundens Webløsning består af. NowOnlines evt. bistand til Kunden iht. databehandleraftalen faktureres efter timepris. 

13.3 Ansvarsbegrænsningen i pkt. 9 gælder ligeledes ift. krav i forbindelse med bl.a. brud på persondatasikkerheden, herunder krav fra registrerede samt i forbindelse med behandlinger foretaget af NowOnline, som Kunden har ansvaret for.

13.4 Der henvises i øvrigt til NowOnlines cookie- og privatlivspolitik på www.NowOnline.dk.

Ændringer

14.1 NowOnline er berettiget til at ændre i forretningsbetingelserne eks. såfremt, at der opstår ændringer i markedsforhold eller andet. Såfremt betingelserne ændres, vil Kunden blive informeret om dette, hvor Kunden inden 20 dage har mulighed for at opsige samarbejdet med virkning pr. datoen inden, at de nye betingelser træder i kraft, mod betaling af det hidtil da af NowOnline leverede arbejde. Såfremt Kunden ikke opsiger samarbejdet inden 20 dage, fortsættes aftalen med de nye forretningsbetingelser.

Tvister og værneting

15.1 Såfremt en mindelig løsning ikke kan findes parterne imellem, skal enhver tviste eller uoverensstemmelse afgøres efter dansk ret med værneting i Odense Byret.

Andre bestemmelser

16.1 NowOnline lægger vægt på, at oplysninger på www.NowOnline.dk og i al kommunikation med Kunden, herunder tilbudsmateriale, og disse betingelser er korrekte og retvisende, men NowOnline tager forbehold for tastefejl.

Betingelserne er gældende fra 1. November 2023.